
Overvejer du at få mobilt bredbånd fra Telenor? Så læs med her på siden, hvor vi tager luppen på, og undersøger Telenors mobile bredbånd – så du ikke behøver at gøre det.
Vi giver dig hele overblikket – lige fra hvilke mobile bredbåndsservices, du kan få fra Telenor, til deres dækning, kundeservice og meget mere. Bliv godt klædt på til at træffe en beslutning, og brug 3 minutter på at læse med herunder.
Overblik: Mobilt bredbånd fra Telenor
Telenor tilbyder i alt 3 forskellige abonnementer på mobilt bredbånd. Herunder giver vi dig et overblik over dem alle:
- Lille pakke: 25 GB mobilt bredbånd (inkl. 5G + 15 GB roaming i 47 forskellige lande)
- Mellem pakke: 60 GB mobilt bredbånd (inkl. 5G + 25 GB roaming i 47 forskellige lande)
- Stor pakke: 200 GB mobilt bredbånd (inkl. 5G + 30 GB roaming i 47 forskellige lande)
Fælles for alle Telenors mobile bredbåndspakker er, at de alle giver dig mulighed for at koble dig på det lynhurtige 5G-netværk. Det er ikke alle, der endnu kan oprette forbindelse til 5G, da det stadig er relativt nyt. Men hvis du bor i byen, så er chancerne gode for, at du også kan få en 5G-forbindelse med mobilt bredbånd fra Telenor.
Derudover får du også mulighed for at tage dit mobile bredbånd med dig til udlandet. Gode roaming-aftaler på mobilt bredbånd skal man faktisk lede overraskende længe efter, og her tilbyder Telenor en god løsning.
Hvilket mobilnetværk benytter Telenor?
Telenor arbejder med deres eget mobile netværk, og de kan bryste sig af et stærkt et af slagsen. Telenor har det mest fintmaskede net af master i Danmark, og den højeste kapacitet på maskerne. Vi tør derfor godt at sige, at du skal lede længe efter “huller” i Telenors mobilnetværk.
Kan du få 5G mobilt bredbånd hos Telenor?
Ja, Telenor tilbyder 5G mobilt bredbånd via deres 5G-sendere landet over.
5G er stadig en relativt ny teknologi i Danmark, og der er ingen udbydere, der har dækket hele landet ind med 5G-dækning endnu – heller ikke Telenor. De starter med at dække de store byer ind, og spreder derfra langsomt netværket langsomt ud over resten af landet.
Hvis du er en af de uheldige, der ikke kan koble dig på en 5G-forbindelse i dit område, så kan du selvfølgelig stadig drage fordel af Telenors omfattende 4G-netværk. Det dækker stort set hele landet.
Dækningskort: Her får du god signal hos Telenor
Hvis du gerne vil have syn for sagen, og en smule sikkerhed for, at der er god dækning i dit område, så er det nemt at finde ud af. Du skal blot kaste et blik på Telenors dækningskort, og se hvor god dækningen er i dit område.
Her kan du desuden også finde ud af hvor god 5G-dækning, der er hvor du bor.
Erhverv: Få mobilt bredbånd til din virksomhed
Telenor udbyder en lang række netværksløsninger i Danmark, og det gælder selvfølgelig for private såvel som for virksomheder. Hvis du gerne vil koble din virksomhed på det mobile bredbånd er det bedst at kontakte Telenor direkte.
Du kan fange Telenors erhvervskunde-afdeling på tlf.: 72 12 88 90. De har åbent mandag-torsdag fra kl. 8-16, og fredag fra kl. 8-15.30.
Installation
Når du bestiller mobilt bredbånd fra Telenor følger der desværre ikke automatisk en router med i købet – kun SIM-kort. Hvis du ønsker en router med kan du tilvælge den på en abonnementsløsning, når du bestiller. Det koster lidt ekstra, men det er godt givet ud, hvis I er flere, der skal deles om det mobile bredbånd.
SIM-kortet er nemt at installere. Alt, du skal gøre, er blot at plotte SIM-kortet i din tablet, når du modtager det. Her burde abonnementet allerede være oppe at køre, så du har internet fra det øjeblik, du tænder enheden.
Driftsstatus
Du kan altid tjekke Telenors nuværende og kommende planlagte driftsforstyrrelser på denne side.
Opsigelse og vilkår
Hvis du ønsker at opsige dit abonnement på mobilt bredbånd hos Telenor skal du tage fat på dem her.
Der er ingen binding på Telenors mobile bredbånd, så du kan opsige når du ønsker det. Dog er der en opsigelsesperiode på 30 dage. Oven i hatten får du også en udvidet fortrydelsesret på 30 dage hos Telenor, hvilket er ret eksklusivt for branchen.
Hvis du har abonneret på en mobil router skal du huske at returnere den ved opsigelse. Den skal sendes via almindelig omdeling (husk at gemme track&trace-nummeret) til adressen:
Telenor Denmark A/S – Fixed
Postboks 550
0918 Københavns Pakkecenter
Se øvrige produkter: