Indholdsfortegnelse
Overvejer du at investere i fibernet fra Telenor? I så fald kan du roligt læse med herunder, hvor vi vurderer Telenors fibernet – så behøver du ikke at lave din egen research.
Vi kaster et blik på de forskellige fibernet-løsninger, du kan få hos Telenor. Derudover vurderer vi også Telenors dækning, samt de øvrige vilkår, der følger med et fiber-abonnement hos dem. Læs med, og find ud af om Telenor skal være din kommende fiber-leverandør.
Muligheder for fibernet hos Telenor
Telenor har ikke som sådan et fast udbyd af fibernet-pakker, som kunderne frit kan vælge imellem. I stedet har du hos Telenor mulighed for at få en fibernet-pakke, der er specialstrikket til dig. Alt, du skal gøre, er blot at indtaste din adresse i Telenors adressetjekker her – så kan du se de løsninger, der er tilgængelige på din adresse.
De mest almindelige fibernet-pakker, man bliver præsenteret for på Telenors hjemmeside, inkluderer følgende:
- Almindelig fibernet: 200/200 Mbit (inkl. gratis oprettelse og låne-router)
- Hurtigt fibernet: 500/500 Mbit (inkl. gratis oprettelse og låne-router)
- Lynhurtigt fibernet: 1000/1000 Mbit (inkl. gratis oprettelse og låne-router)
Hvis du ikke kan få fibernet hos Telenor (for hele landet er ikke dækket af fiberkabler endnu), så vil Telenor automatisk tilbyde dig sine bredbåndsløsninger. Her vil du få præsenteret en pallette af bredbåndsforbindelser, der ikke er lige så hurtige som fibernettet – men som stadig kan det meste.
Og hvis bredbånd heller ikke er tilgængeligt på din adresse, så vil Telenor tilbyde dig mobilt bredbånd. Du kan altså altid vide dig sikker på at kunne få internet i den ene eller den anden form fra Telenor.
Dækning: Se om du kan få fibernet fra Telenor
Du kan nemt tjekke om du kan få fibernet fra Telenor. Du skal såmænd blot indtaste din adresse på den tidligere nævnte adressetjekker på firmaets hjemmeside. Så vil de på under 10 sekunder fortælle dig, om du kan dækkes ind af fibernet.
Telenor skilter her ikke så tydeligt med om det er fibernet eller almindeligt bredbånd, de kan tilbyde dig. Men hvis download- og uploadhastigheden er den samme på de løsninger, de tilbyder dig, så er det en fibernet-løsning.
Installation hos Telenor
Nogle gange kan det være nødvendigt med ekstra gravearbejde, samt et teknikerbesøg, inden du kan få fibernet fra Telenor på din adresse. Det er heldigvis nemt ordnet, for langt de fleste gange tilbyder Telenor at komme ud og ordne det tekniske arbejde for dig – helt gratis. Du kan dog risikere at komme til at betale lidt, hvis du bor i et område, hvor det er nødvendigt med ekstra arbejde.
Når du bestiller fibernet fra Telenor vil du få tilsendt en pakke med det nødvendige udstyr til opsætningen af fibernet i dit hjem. I pakken vil der være inkluderet en router, som skal sluttes til dit modem. Slut efterfølgende routeren til strømstikket, og følg vejledningen i den manual, du har fået tilsendt sammen med udstyret.
Hvor hurtigt fibernet kan du få hos Telenor?
Telenors fibernet er hurtigt. Det er nok også derfor, de kalder deres internet-løsninger for MaxSpeed.
Her får du fibernet med hastigheder op mod 1000/1000 Mbit. Det er en løsning, der praktisk talt gør det umuligt for dig at opbruge kapaciteten på netværket. For langt de fleste er en 200/200 Mbit løsning, eller en 500/500 Mbit løsning også tilstrækkelig. Det kan du ofte også få fra Telenor.
Erhverv: Kan du få fibernet til din virksomhed hos Telenor?
Telenor tilbyder ikke bare fibernet til private, men har også en pallette af fibernet-løsninger til erhverv. Du kan tjekke, om din virksomhed kan få fibernet fra Telenor på denne side – indtast blot virksomhedens adresse i feltet lidt nede.
Hvis din virksomhed har mere end 30 ansatte opfordrer Telenor dig til at kontakte dem personligt. Udfyld informationer om din virksomhed på denne side, og afvent et opkald fra en erhvervsmedarbejder hos Telenor.
Opsigelse
Hvis du ønsker at opsige dit fibernet hos Telenor kan det heldigvis nemt lade sig gøre. Her skal du skrive til dem – det gør du her.
Telenor har 30 dages opsigelse på fibernet, og ingen binding – du kan altså komme ud af abonnementet når det passer dig. Desuden følger der også 30 dages fortrydelsesret med i købet, hvilket der ikke er mange andre internet-virksomheder, der tilbyder.
Du skal selvfølgelig huske at returnere det udstyr, du har fået tilsendt af Telenor, når du opsiger dit fiber-abonnement. Routeren samt medfølgende kabler skal sendes til denne adresse:
Telenor Denmark A/S – Fixed
Postboks 550
0918 Københavns Pakkecenter
Husk at gemme pakkens Track&Trace-nummer.
Tjek driftstatus
En gang imellem kommer der knas på selv de mest stabile forbindelser. Hvis du oplever problemer med internettet kan du altid tjekke Telenors nuværende driftsstatus her.
Se øvrige produkter: