Denne side er reklamefinansieret

Lebara: Se produkter, priser, driftsstatus, anmeldelser, mm.

lebara-logo

Lebara er et engelsk teleselskab, der skiller sig ud fra konkurrenterne ved at tilbyde simple og meget billige mobilabonnementer og mobilt bredbånd. Virksomheden blev stiftet i 2001 – og navnet “Lebara” stod fast fra begyndelsen. Navnet er et akronym, og består af forbogstaverne i de tre grundlæggeres navne.

Lebara tilbød længe udelukkende taletidskort i flere forskellige lande, men i 2004 kom de på markedet med de første egentlige mobilabonnementer. Siden da er det gået stærkt for Lebara, og virksomheden har i dag næsten 4 millioner kunder på tværs af mange landegrænser.

Herunder går vi i dybden med Lebara som virksomhed – hvem ved? Måske er de den næste udbyder, du skifter over til. Læs med, og bliv klogere på virksomheden.

Fordele og ulemper ved at være kunde hos Lebara

Som med alle andre teleselskaber på markedet finder du også hos Lebara en række fordele og ulemper for dig som potentiel kunde. Her lister vi alle dem, vi kan se.

Fordele ved Lebara

  • Simple produkter
    Lebara arbejder udelukkende med simple produkter – uden alt det ekstra, som andre selskaber bruger for at lokke nye kunder i biksen. Det gør deres produkter overskuelige.
  • Meget billige priser
    Lebara er blandt de billigste udbydere af mobilabonnementer og mobilt bredbånd i Danmark.
  • God dækning på Telenor og Telias mobilnetværk i Danmark
    Lebara benytter et af de bedste mobile netværk i Danmark – Telenor og Telias mobilnetværk.
  • Gode roaming-aftaler
    Med i alle Lebaras mobilabonnementer og mobile bredbåndspakker får du mulighed for at gå på nettet og foretage opkald i udlandet – uden det koster ekstra.
  • Gratis velkomstpakke
    Du får altid en gratis velkomstpakke som ny kunde hos Lebara – den indeholder lidt forskelligt, alt efter hvornår du køber abonnementet.

Ulemper ved Lebara

  • Ingen eksklusive kampagnetilbud
    Lebara arbejder ikke med kampagnetilbud – så du skal vente rigtig længe før du får et godt tilbud i postkassen fra dem.
  • Ingen services ud over det sædvanlige
    Lebara tilbyder ikke – modsat mange konkurrenter – ekstra fordele, som fx streamingtjenester, magasiner eller øvrigt ud over deres faste produkter.
  • Ingen levering af låne-router ved mobilt bredbånd
    Lebara udbyder udelukkende sim-kort til mobile bredbåndsløsninger. Du skal altså selv have en router, som du kan putte simkortet i, hvis du bestiller mobilt bredbånd hos Lebara.

Lebara – produkter og services

Lebara har to typer af produkter og services: Mobilabonnementer og mobilt bredbånd. I virkeligheden arbejder virksomheden også med en tredje type produkt, som har været der lige fra begyndelsen: De traditionelle taletidskort, som du kan tanke op efter behov. Dem vil vi dog ikke fokusere på her – men du kan læse mere om Lebaras taletidskort på siden her.

Mobilabonnementer hos Lebara

Lebara tilbyder 6 forskellige mobilabonnementer. Dem giver vi et overblik over herunder. Alle abonnementer er inkl. fri SMS og MMS.

  • 20 timer/20 GB data (inkl. 2 GB og 5 timers roaming i EU)
  • 30 timer/30 GB data (inkl. 3 GB og 5 timers roaming i EU)
  • 60 timer/60 GB data (inkl. 4 GB og 5 timers roaming i EU)
  • 100 timer/100 GB data (inkl. 5 GB og 5 timers roaming i EU)
  • 200 timer/200 GB data (inkl. 6 GB og 5 timers roaming i EU)
  • Fri tale/500 GB data (inkl. 16 GB roaming og fri tale i EU)

Mobilt bredbånd hos Lebara

Lebara tilbyder 4 forskellige pakker med mobilt bredbånd. Herunder får du et hurtigt overblik over dem.

  • 15 GB mobilt bredbånd (inkl. simkort, ekskl. router)
  • 60 GB mobilt bredbånd (inkl. simkort, ekskl. router)
  • 100 GB mobilt bredbånd (inkl. simkort, ekskl. router)
  • 500 GB mobilt bredbånd (inkl. simkort, ekskl. router)

Hvem ejer Lebara?

Lebara er ejet af det internationale VIEO B.V., som igen er ejet af Lithium Topco Limited.

Lebara driftstatus

Lebaras mobilnetværk er Telenor og Telia mobilnetværk – og du finder en nem og overskuelig overbliksside over driftsinformationer på netværket på siden her.

Lebara Trustpilot: Se anmeldelser af Lebara

Det er godt at få syn for sagen, når man skal vurdere om det er noget værd at blive kunde hos en ny televirksomhed. Det gælder selvfølgelig også med Lebara. Du kan kaste et blik på kundernes anmeldelser af virksomheden på Lebaras danske Trustpilot-side her.

Lebara har meget gode anmeldelser på Trustpilot – over 4,5 stjerner ud af 5 mulige. De glade kunder betoner de billige priser, god og fleksibel kundeservice samt god dækning og hastighed på netværket.

Kundeservice

Hvis du oplever problemer med dit produkt hos Lebara kan du kontakte deres kundeservice på telefonnummeret: 50 10 10 10. 

Lebaras kundeservice har åbent mandag til torsdag mellem kl. 8-16, fredag fra kl. 8-15.30, samt i weekenderne kl. 10-14. Du kan også altid sende Lebaras kundeservice en mail på infodk@lebara.com

Opsigelse

Hvis du ønsker at opsige dit abonnement hos Lebara kan du ringe til deres kundeservice på tlf.: 50 10 10 10. Lebara anbefaler dog, at du skriver dem en mail i stedet på infodk@lebara.com, da du derved kan dokumentere din henvendelse, hvis der skulle ske fejl.

I udgangspunktet har Lebara ingen binding på deres mobilabonnementer. Lebara nævner ikke noget på deres hjemmeside om hvor mange dages opsigelse de har – men standard i branchen er 30 dage.