Denne side er reklamefinansieret

Jetnet: Se produkter, priser, driftsstatus, anmeldelser, mm.

Jetnet er en relativt ny spiller på det danske marked indenfor bredbånds- og fibernet-løsninger. Virksomheden startede op i september 2021, er ejet af Fastspeed, og så arbejder de med et simpelt koncept: Lynhurtigt internet til markedets laveste priser. De er selvfølgelig ikke ene virksomhed om dette koncept i Danmark – men prisen på hurtigt internet hos Jetnet er ekstremt konkurrencedygtig.

Herunder kan du læse alt det, du har brug for at vide, hvis du overvejer at blive kunde hos Jetnet. Vi kaster både blikket på fordele ved Jetnet, deres produkter, driftsstatus, anmeldelser og meget mere. Hæng i, og se om ikke Jetnet kunne gå hen og blive din næste internetudbyder.

Fordele ved at være kunde hos Jetnet

Der er flere fordele ved at være kunde hos Jetnet. Herunder har vi samlet en liste med 4 af dem:

  1. Jetnet tilbyder internet i topfart – op til 1.000/1.000 Mbit
  2. Jetnet har blandt de laveste priser på internet på det danske marked
  3. Masser af kampagnefordele – som ny kunde får du ofte både gode rabatter og ekstra abonnementer
  4. Jetnet udbyder ikke andre produkter en internet – så de er specialister i deres felt

Vil du vide mere om fordelene hos Jetnet? Læs med herunder, hvor vi uddyber dem for dig.

Fordel #1: Jetnet tilbyder internet i topfart

Det er ikke alle internetudbydere i Danmark, der tilbyder lige så hurtigt internet som Jetnet.

Her kan du få en op til 1.000/1.000 Mbit forbindelse (via fiber). Det er en sand syndflod af strømmende internet, som hverken du eller andre har den fjerneste chance for at opbruge.

Hvor hurtigt internet, du kan få på din adresse, afhænger selvfølgelig af hvor du bor. Det kan du læse mere om længere nede på siden.

Fordel #2: Jetnet har blandt de laveste priser

Centralt i Jetnets koncept er de lave priser på deres internet. Hos Jetnet kan du være sikker på, at du ikke kommer til at betale for meget – de underbyder selv Fastspeed, som de er ejet af.

Hvis lynhurtigt internet til samme pris som et almindeligt mobil-abonnement lyder som noget for dig, så tjek Jetnets aktuelle priser ud på deres hjemmeside.

Fordel #3: Som ny kunde kan du få gode kampagnefordele

Da Jetnet er en ny virksomhed i internetbranchen herhjemme arbejder de selvfølgelig benhårdt for at få nye kunder i butikken. Og det kommer dig til fordel – for deres metoder er at servere kampagnefordele for nye kunder.

Og vi snakker om rigtig gode kampagnefordele.

For det første får du ofte en internetpakke, der indeholder en kontant rabat. Oprettelsen og overflytningen fra evt. tidligere udbyder er selvfølgelig også gratis. 

Oven i hatten smækker Jetnet ofte forskellige abonnementer på smarte tredjepartsservices, når du tegner en internetaftale med dem. Det kan fx være med podcast-tjenesten Podimo, eller et års brug af Norton anti-virus.

Du kan med fordel hoppe ind på Jetnets hjemmeside, og se hvilke kampagner, de kører i dag.

Fordel #4: Jetnet er specialister

Jetnet arbejder med internet – og kun med internet. Du kan derfor godt forvente, at det er internet-specialister, du får fat på, hvis du tager kontakt til dem. Så er der aldrig langt til at få løst eventuelle problemer med forbindelsen.

Jetnet – produkter og services

Jetnet tilbyder udelukkende bredbånds- og fiber-internet til private og erhverv i Danmark. Præcist hvilket produkt, du kan få fra Jetnet, afhænger af din adresse.

Hvis du bor i et område med fibernet-dækning kan du typisk få leveret op til 1.000/1.000 Mbit. Den endelige pris afhænger af hvilke af Jetnets samarbejdspartnere, der håndterer leveringen af internettet på din adresse. 

Hvis du ikke bor i et område med fibernet-dækning kan du næsten altid få leveret almindeligt bredbånd – igen med hastigheder på op til 1.000/100 Mbit. Her vil prisen typisk være en lille smule højere end med fibernet-løsninger – men det er stadig billigt.

Jetnet driftstatus

Nogle gange kommer der selvfølgelig lidt knas på forbindelsen. Der er ingen, der kan garantere dig imod det, så det er ikke til at komme udenom – men det skal selvfølgelig ikke ske for ofte.

Jetnet arbejder med samarbejdspartnere, der plejer at have netværksforbindelserne i orden på tværs af hele Danmark. Men hvis du alligevel oplever forstyrrelser med din internetforbindelse, så kan du hurtigt tjekke Jetnets driftsstatus på siden her.

Jetnet Trustpilot: Se anmeldelser af Jetnet

Det klareste indtryk, man kan få af en virksomhed på nettet, får man ved at kaste et blik på kundernes anmeldelser af virksomheden. Du kan finde Jetnets Trustpilot-side her.

Jetnet ligger og svinger omkring de 4/5 stjerner i gennemsnit, og har mange tilfredse kunder. Blandt de mere negative anmeldelser finder man udtalelser om dårlige oplevelser med Jetnets kundeservice, og en langsom eller forsvundet forbindelse. Det ser også ud til, at flere af de negative anmeldelser angår prisstigninger – noget, som alle brancher desværre kæmper med siden Ukraine-krigen begyndte.

Opsigelse

Hvis du ønsker at opsige dit internet-abonnement hos Jetnet skal du sende dem en mail på hej@jetnet.dk

Du skal være opmærksom på, at der altid er en bindingsperiode på 6 måneder, når du tegner et internetabonnement hos Jetnet. Du har dog 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du tegner abonnementet. Hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten skal du igen bruge den samme mail: hej@jetnet.dk

Når du opsiger, så skal du huske at få leveret evt. lejet udstyr (router, kabler og adaptere) tilbage til Jetnet. De skal sendes via almindelig omdeling til:

JETNET
c/o MatKon
Måløv Byvej 229 K, 2760 Måløv

Husk at gemme kvitteringen for forsendelsen indtil Jetnet bekræfter, at de har modtaget udstyret.

Kundeservice

Jetnets kundeservice har åbent alle ugens dage – også i weekenderne – fra kl. 10.00-15.00. Du kan fange dem på chatten via deres hjemmeside, bruge messenger på Facebook eller skrive en mail til dem på hej@jetnet.dk

Hvis du gerne vil ringes op af Jetnet kan du bestille et opkald på denne side. Desværre har Jetnet ikke et direkte telefonnummer, du kan kontakte dem på.