Duka er en dansk IT- og televirksomhed, der opstartede i 2011. Dengang bestod en stor del af Duka’s koncept af IT-support i mange forskllige afskygninger. Med tiden blev Duka’s portefølje af produkter udvidet til også at inkludere bl.a. mobilabonnementer og mobilt internet.
I dag er Duka som teleudbyder mest af alt kendt for sit høje kundeserviceniveau, lave ventetider på telefonen og fornuftige priser. Selvom selskabet er et lavprisselskab, så er der selvfølgelig stadig nogle udbydere på markedet, der tilbyder billigere telefoni. Men hvis vi skal snakke om værdi for pengene, så kan det hurtigt blive svært at finde andre teleudbydere, der kan konkurrere med Duka.
Herunder går vi i dybden med Duka som dansk teleudbyder – både når vi taler om mobilabonnementer såvel som mobilt bredbånd. Vi kaster et blik på deres produkter, hvad kunderne siger, fordele og ulemper ved Duka, og meget mere. Læs med, og find ud af om du skal være Duka’s næste kunde.
God fornøjelse!
Fordele og ulemper ved at være kunde hos Duka
Hos Duka er der en række fordele og ulemper forbundet med at være kunde. Herunder lister vi nogle af dem, der springer os mest i øjnene.
Fordele ved Duka
- Lave priser på mobilabonnementer og mobilt bredbånd
- Højt kundeservice-niveau
- Tilfredse kunder – meget høj score på Trustpilot
- Overskueligt udvalg af både mobilabonnementer og mobilt bredbånd
- 5G-abonnementer
- Benytter TT-mobilnetværket, som er kåret som Danmarks bedste
- Ingen bindingsperiode
- Ingen ekstra gebyrer ved køb
- Store roaming-datapakker i EU
- Mulighed for roaming med mobilt bredbånd
Ulemper ved Duka
- Ikke de billigste priser
- Mangler eSIM
- Ingen børne-, senior- eller familieabonnementer
- Månedlig mer-pris, hvis du ønsker en USB-dongle eller låne-router
- Ingen ekstra-fordele ved køb af abonnementer (fx ekstra streamingtjenester, rabatter, osv.)
Duka – produkter og services
Hos Duka kan du, ud over computere og IT-hjælp, bl.a. bestille mobilabonnementer og mobilt bredbånd. Det går vi i dybden med herunder. Her får du overblikket over hvilke mobilabonnementer og abonnementer på mobilt bredbånd, du kan finde hos Duka.
Mobilabonnementer hos Duka
Duka tilbyder 6 forskellige mobilabonnementer. Der er både dem med små tale- og datapakker, såvel som dem, hvor pakken indeholder en ad libitum buffet.
Herunder får du overblikket over alle Duka’s mobilabonnementer.
- Pakke 1: 5 timers tale + 5 GB data (herunder 5 timer og 5 GB roaming i EU)
- Pakke 2: Fri tale + 20 GB data (herunder 20 GB roaming i EU)
- Pakke 3: Fri tale + 35 GB data (herunder 35 GB roaming i EU)
- Pakke 4: Fri tale + 60 GB data (herunder 60 GB roaming i EU)
- Pakke 5: Fri tale + 80 GB data (herunder 30 GB roaming i EU)
- Pakke 6: Fri tale + 1.000 GB data (herunder 25 GB roaming i EU)
Fælles for alle mobilabonnementer hos Duka er, at oprettelsen er gratis, og at der ikke er nogen bindingsperiode.
Mobilt bredbånd hos Duka
Hos Duka kan du også købe mobilt bredbånd. Herunder giver vi dig overblik over hvilke datapakker, du kan vælge imellem.
- Datapakke 1: 20 GB i DK, 12 GB i EU
- Datapakke 2: 100 GB i DK, 25 GB i EU
- Datapakke 3: 500 GB i DK, 35 GB i EU
- Datapakke 4: 1.000 GB i DK, ingen roaming
Når du bestiller mobilt bredbånd hos Duka får du tilsendt et SIM-kort med datapakken tilknyttet. Når du tjekker ud har du også mulighed for at tilvælge en USB-donge eller en låne-router til en månedlig mer-pris.
Mobilt bredbånd koster 0 kr. i oprettelse, og der er ingen binding.
Hvem ejer Duka?
Duka er et aktieselskab, og ejes af aktionærerne. Virksomheden blev startet privat i 2011.
Duka driftstatus
Hvis du oplever knas på forbindelsen, så kan det skyldes planlagt driftsarbejde i dit område. Du kan hurtigt få et overblik over aktuelle og kommende planlagte driftssager på denne side.
Duka Trustpilot: Se anmeldelser af Duka
Duka er blandt de televirksomheder i Danmark, der modtager de absolut bedste anmeldelser herhjemme. Du kan se Duka’s Trustpilot-side her, og selv få syn for sagen.
Duka scorer 4,8 stjerner ud af 5 mulige på Trustpilot. Vi har ikke set nogen udbyder af mobilabonnementer i Danmark, som scorer højere end dette. Dog skal scoren også tages med et lille gran salt, da scoren ikke udelukkende baserer sig på Dukas salg af mobilabonnementer og mobilt bredbånd.
Blandt de anmeldelser, man kan finde på Duka’s Trustpilot-side, er der flere, der betoner Dukas høje kundeserviceniveau. Rigtig mange oplever at komme direkte igennem til kundeservice uden kø på telefonen. De lave priser og den gode dækning er også noget, som Duka modtager stor ros for.
Kundeservice
Hvis du vil i kontakt med Duka’s kundeservice kan du fange dem på tlf.: 77 34 18 18.
Telefonisk support har åbent alle hverdage mellem kl. 9-20, og lørdage mellem kl. 9-15.
Du kan selvfølgelig også sende Duka en mail. Her skal du tage fat på kundeservice@duka.dk. De besvarer også mails i weekenderne, og på de fleste helligdage.
Opsigelse
Hvis du har et abonnement hos Duka, og du ønsker at opsige, så er det heldigvis meget nemt. Her skal du melde din opsigelse til Duka på tlf.: 77 34 18 18, eller skrive til dem på kundeservice@duka.dk.
Der er ingen binding på Duka’s produkter. Opsigelsesvarslet er på 30 dage.