
Indholdsfortegnelse
Hvis du skal have bredbånd, og i den forbindelse overvejer bredbånd fra DanskNet, så bør du lige bruge et par minutter på denne side.
Vi har nemlig samlet alt det, du som potentielt ny kunde hos DanskNet skal vide om virksomheden før du tegner dig op som kunde hos dem. Så behøver du ikke selv at foretage al research-arbejdet på nettet om dem.
Her finder du både et overblik over de produkter, du kan få fra DanskNet, samt alle de relevante betingelser og vilkår, der står med småt og er svært at finde. Vi skal også se, om du i første omgang overhovedet kan modtage bredbånd fra DanskNet – og se hvor hurtigt det kan blive.
Læs med, og beslut dig om et par minutter. God fornøjelse!
Muligheder for bredbånd hos DanskNet
Det er sådan set meget simpelt at præsentere produktudbuddet hos DanskNet, når vi taler bredbånd: Det afhænger nemlig mest af dig.
Der er ingen fast produktpallette, og ingen faste priser hos DanskNet. Til gengæld kan du hurtigt finde ud af hvad du kan få, og hvad du skal betale – indtast blot din adresse øverst på denne side. Så vil du blive præsenteret for de løsninger, DanskNet kan levere til dig.
Typisk vil du se en eller flere af følgende bredbåndsprodukter:
- Bredbånd 1: 100/30 Mbit
- Bredbånd 1: 50/20 Mbit
- Bredbånd 1: 30/10 Mbit
- Bredbånd 1: 10/10 Mbit
Når du bestiller bredbånd fra DanskNet, så skal du være opmærksom på, at der er 6 måneders binding på. Det er ikke altid, at det står på deres hjemmeside, men i virksomhedens handelsbetingelser gør de det klart, at der er 6 måneders binding på alle deres produkter.
Du skal også have øje for en anden ting: Fibernet hos DanskNet er billigere end bredbånd hos dem. Dét er godt nok ikke ofte, at vi har set det hos andre internet-udbydere. Men hvis du kan få fibernet fra DanskNet på din adresse, så bør du simpelthen udnytte den højere fart til de lavere priser.
Dækning: Se om du kan få bredbånd fra DanskNet
DanskNet kan levere internet via bredbånd til langt de fleste husstande i Danmark. Dog er den bedste måde at finde ud af, om du også kan modtage bredbånd fra DanskNet, ved at udfylde din adresse på denne side.
Hvis du godt kan få bredbånd, så vil du efterfølgende se de alternativer, DanskNet kan tilbyde dig på din adresse. Hvis ikke… ja, så er det desværre bare ærgerligt. Men du kan selvfølgelig stadig godt overveje, om mobilt bredbånd fra DanskNet er noget for dig. Og ellers må du til andre udbydere.
Installation hos DanskNet
Det er let at installere bredbånd fra DanskNet hjemme hos dig. Når du bestiller bredbånd, så skal du blot vente på posten – for her vil du få tilsendt en pakke med det nødvendige udstyr. Router og kabler, altså.
Når du modtager pakken, så følger du blot installationsvejledningen, der fulgte med. Så kan du være på internettet i løbet af ganske få minutter.
Hvor hurtigt bredbånd kan du få hos DanskNet?
DanskNet tilbyder bredbånd med en hastighed på op til 100/30 Mbit. Det er godt nok langt fra det hurtigste internet, du kan få herhjemme – selv med bredbånd. Men det kan nemt dække de små behov.
Erhverv: Kan du få bredbånd til din virksomhed hos DanskNet?
Det er ikke længe siden, at DanskNet også tilbød internet og bredbånd til virksomheder. Desværre er DanskNets erhvervsafdeling lukket i dag, så de henvender sig primært til private.
Du kan selvfølgelig stadig godt tage fat på dem, og prøve lykken – ring dem op på tlf.: 86 90 88 88.
Opsigelse
Hvis du er bredbåndskunde hos DanskNet, og du ønsker at opsige, så skal du rette henvendelse til DanskNets kundeservice. Dem fanger du på tlf.: 86 90 88 88, eller via mail på kundeservice@dansknet.dk.
Husk, at du er i 6 måneders binding fra du tegner abonnementet, og at du også har 30 dages opsigelsesvarsel. Derudover skal du også huske at returnere evt. lånt udstyr fra DanskNet.
Tjek driftstatus
Hvis du oplever problemer på din bredbåndsforbindelse, så kan du altid tjekke nuværende og kommende driftsstatus hos DanskNet her.
Se øvrige produkter: