Skal du bruge mobilt bredbånd med fart over feltet? Så har du brug for mobilt bredbånd med 5G.
Herunder har vi samlet en oversigt over forskellige udbydere af 5G mobilt bredbånd, der gør det nemt for dig at sammenligne prisen på de forskellige løsninger. Så kan du inden længe være koblet på Danmarks hurtigste mobile netværk.
5G mobilt bredbånd er den hurtigste løsning på markedet
5G mobilt bredbånd er det hurtigste mobile bredbånd, du kan få i Danmark – ja, faktisk det hurtigste på planeten i øjeblikket. Hastighederne, som du kan opnå med en 5G-løsning, matcher faktisk nogle af de lidt hurtigere hastigheder, som du også kan opnå med en almindelig bredbånds-løsning til hjemmet.
Med 5G mobilt bredbånd kan du få hastigheder i intervallet mellem 37 Mbit til 317 Mbit. Det svarer til en middelhurtig bredbåndsforbindelse, og det kan nemt klare de flestes internetbehov. Til sammenligning kan du med den tidligere 4G-forbindelse opnå hastigheder i intervallet mellem 17 Mbit og 71 Mbit.
Konkret egner mobilt bredbånd med 5G sig både til almindelig surfing på internettet samt streaming af lyd og TV. Du kan også snildt koble dig på 5G mobilt bredbånd, hvis du er gamer – for latenstiden, som du ville opleve på det gamle mobile netværk, forsvinder stort set helt med introduceringen af 5G. En 5G-opkobling har også kapacitet nok til at give hele familien internet fra samme forbindelse – noget, som en 4G mobil bredbåndsforbindelse altid har haft udfordringer med.
Kort sagt slipper du for flaskehalse, ventetider og begrænsninger med mobilt bredbånd med 5G. Her får du fart over feltet – så du slet ikke mærker til, at 5G-forbindelsen er trådløs.
Hvad er 5G?
5G er den 5. og nyeste generation af mobilnetværket i Danmark. Med 5G-mobilnet får du mulighed for at koble dig trådløst på internettet derhjemme – præcis ligesom din telefon gør det, hvorend du er.
5G byder på lynhurtige internet-hastigheder, og åbner op for en lang række nye muligheder med det mobile netværk. Bl.a. understøtter en 5G-hastighed mobile internetløsninger for Smart Homes-applikationer, og 5G kan også bruges til lynhurtig kommunikation mellem de af dine enheder, der er koblet op på forbindelsen.
I industrien åbner 5G også op for helt nye muligheder. Forestil dig et omfattende landsdækkende netværk af droner, der via trådløs opkobling til det hurtige netværk kan levere dine online bestillinger samme dag; operationer foretaget af robotter med læger, der styrer den fra fjerne egne; og virtual reality-oplevelser af fodboldkampene hjemme fra stuens sofa.
Jo, med den lynhurtige 5G-teknologi er mulighederne mildest talt ubegrænsede. Og med mobilt bredbånd med 5G kan du altså også allerede nu drage fordel af landets lynhurtige trådløse netværk.
Hvor god er 5G dækningen i Danmark?
Det mobile netværk udsendes over hele Danmark ved hjælp af et omfattende netværk af master. Langt de fleste master i Danmark sender i øjeblikket den tidligere generation af internet (dét, vi kender som 4G) ud over hele Danmark. 5G er stadig ved at blive udrullet over hele landet, og de store byer samt oplandet omkring dem prioriteres først.
Hvis du endnu ikke har fået 5G-dækning i dit område, så må du desværre vente lidt endnu med at koble dig på 5G mobilt bredbånd. Men fortvivl ikke – for det kommer også til dig inden længe!
Fordelene ved 5G mobilt bredbånd
Der er flere fordele ved at benytte sig af 5G mobilt bredbånd. Herunder giver vi dig et overblik over nogle af de primære fordele.
5G mobilt bredbånd er lynhurtigt.
Med en 5G-forbindelse kan du opleve hastigheder på internettet, som matcher nogle af de hurtigere forbindelser, som du også kan få via en kablet løsning. Her får du ingen problemer med ventetider, når du skal på nettet, streame fjernsyn, downloade store filer, osv. Mobilt bredbånd med 5G-hastighed klarer ærterne i en rivende fart.
5G mobilt bredbånd kan trække større kapacitet.
Ud over den høje hastighed på mobilt bredbånd med 5G vil 5G-netværket også have en større kapacitet end 4G-netværket. En 5G-mast kan dække op til en million enheder pr. kvadratkilometer; til sammenligning kan en 4G-mast blot dække op til 100.000 enheder pr. kvadratkilometer.
Konkret vil du komme til at mærke den højere kapacitet på flere måder.
Hvis du fx streamer den samme fodboldkamp på samme tid som mange andre, så ville det gamle 4G-netværk nemt kunne blive overbelastet – og det ville resultere i støj på forbindelsen. Med 5G-forbindelser er du ude over dette problem.
Det samme gør sig gældende, hvis du bor i et område, hvor der jævnligt forsamles store menneskemængder – fx til byfester. På det gamle 4G-netværk kunne man jævnligt opleve deciderede nedbrud, hvor det ville være helt umuligt at koble sig på internettet. Men med et højkapacitets-5G-netværk er du ude over det problem.
5G mobilt bredbånd udrulles hurtigt over hele landet.
Hvis du endnu ikke er i et område, der har fået 5G-dækning, så skal du ikke vente længe. Udrulningen af 5G-mobilnettet har nemlig højeste prioritet blandt landets netværksoperatører. Om ganske få år vil langt de fleste danskere kunne koble sig på nettet med 5G mobilt bredbånd.
Du kan koble dig på 5G på flere måder.
Ud over et almindeligt 5G abonnement – enten til telefonen, eller til hjemmet med en dertilhørende 5G-router – så kan du også få 5G USB-modems, der er lige til at tilslutte computeren. Der er altså mange måder at koble sig på det lynhurtige mobilnet.
Ulemperne ved 5G mobilt bredbånd
Vi skal selvfølgelig også tale lidt om ulemperne ved 5G mobilt bredbånd. Der er ikke mange, som du vil komme til at mærke noget til – men alligevel, for god ordens skyld.
5G mobilt bredbånd dækker ikke hele Danmark endnu.
Selvom udrulningen af 5G-netværket går hurtigt, så er det selvfølgelig irriterende at være bosat i et område, der endnu ikke er dækket af netværket. Du kan dog nemt følge med i udrulningen af 5G-netværket i Danmark. Se fx TDC NET’s dækningskort her.
5G har mindre rækkevidde fra masterne end 4G.
Noget af det, som 5G har fået kritik for, er en mindre rækkevidde fra masten. Hvor en kraftig 4G-mast med høj hastighed dækker en radius på mellem 2,5 og 3 km., så vil en 5G-sender blot have en radius på få hundrede meter.
Det stiller selvfølgelig høje krav til mængden af 5G-sendere landet over. Men senderne er små, og skal ikke nødvendigvist påkobles master – så du vil også opleve mange små 5G-sendere på bygninger i bybilledet.