Denne side er reklamefinansieret

Waoo: Se fordele, produkter, priser, anmeldelser, mm.

waoo

Waoo er en stor dansk udbyder af fibernet, TV og telefoni. Virksomheden blev stiftet af en række forskellige selskaber i 2011, og siden da har Waoo vundet store markedsandele på det danske privatmarked.

Waoo er en del af Fibia A/S (der pr. 2023 er blevet til Waoo), og virksomheden er nok mest kendt som udbyder af fibernet og TV-pakker via fibernettet. Dog udbyder Waoo også fastnet- og mobiltelefoni, hvis du i forvejen er fiber-kunde hos Waoo.

Læs med herunder, hvor vi har taget Waoo under lup, og undersøger de fordele og ulemper, der er forbundet med at være kunde hos Waoo. Vi skal også kaste et blik på de anmeldelser, som nuværende og tidligere kunder har givet af selskabet. Så kan du på et øjeblik vurdere, om Waoo er noget for dig.

God fornøjelse.

Fordele og ulemper ved at være kunde hos Waoo

Som kunde hos Waoo er der både en række fordele og ulemper, som du skal være opmærksom på. Herunder giver vi dig overblikket over dem, der springer os mest i øjnene.

Fordele ved Waoo

  • Skræddersyede, lave priser på fibernet
  • Både små og store TV-pakker
  • TV-pakker med fuld valgfrihed og stort kanaludvalg
  • Mulighed for at modtage TV direkte gennem fibernettet
  • Fremragende anmeldelser på Trustpilot
  • Adgang til Waoo Bio hjemmebiograf
  • Gratis, gode WiFi-routere medfølger bestilling af fibernet
  • Medfølgende online harddisk (100 GB) som kunde

Ulemper ved Waoo

  • Nedgravning af fiberkabler fra vejskel til bolig koster et stort gebyr
  • Leverer kun internet via fiber, så alle DK’s husstande er ikke dækkede
  • Mobil- og fastnettelefoni kun tilgængeligt hvis du er fiber-kunde hos Waoo

Waoo – produkter og services

Waoo har en lang række produkter og services, som de tilbyder til private og foreninger i Danmark. Herunder får du et komplet overblik over de produkter, du kan købe hos Waoo.

Bid mærke i, at Waoo også tilbyder fastnet- og mobilabonnementer – men dette er kun til kunder, der i forvejen modtager fibernet fra Waoo. Derfor medtager vi ikke disse produkter i overblikket herunder.

Fibernet fra Waoo

Waoo tilbyder lynhurtigt fibernet til alle i Danmark, der kan modtage en fiberforbindelse. Det afgørende her er, at der er gravet fiberkabler ned i dit område. Du kan lynhurtigt tjekke, om Waoo kan levere fibernet til dig ved at indtaste din adresse på denne side.

Hvis Waoo kan levere fibernet til dig er der typisk flere valgmuligheder angående hastigheden, som du kan vælge imellem. De typiske, tilgængelige hastigheder er følgende:

  • Lille fibernet-pakke: 200/200 Mbit
  • Lille/mellem fibernet-pakke: 300/300 Mbit
  • Mellem fibernet-pakke: 500/500 Mbit
  • Stor fibernet-pakke: 1.000/1.000 Mbit

Prisen, som du skal betale for den pågældende fiberforbindelse, afhænger af hvor i landet du bor. Igen kan vi kun opfordre dig til at indtaste din adresse på linket ovenfor – så vil du blive præsenteret for de løsninger (inkl. priser), Waoo kan levere hos dig.

Med til en bestilling af fibernet medfølger der en gratis låne-router, som Waoo får meget ros for. Routeren giver nemlig et signal, der dækker et større område end det, du kan forvente hos andre udbydere. Så er du altså sikker på, at der er WiFi i hele boligen, når du bestiller fibernet fra Waoo.

TV-pakker fra Waoo

Waoo tilbyder også TV-pakker med masser af underholdning til dig, der mangler indhold til de gode weekend-aftener. Herunder får du overblikket over Waoo’s TV-pakker:

  • Waoo Lille: 27 kanaler (herunder DR’s kanaler, Folketinget, TV2 & regionskanaler, TV3, TV3 Puls og meget mere)
  • Waoo Favorit: 40 kanaler (herunder alt fra Waoo Lille, TV2 News, TV3+, 6’eren og masser af sportskanaler)
  • Waoo Stor: 64 kanaler + 2 streamingtjenester (herunder alt fra Waoo Favorit, Discovery, Animal Planet, National Geographic, Disney Channel og meget mere)

Ud over disse TV-pakker kan du også vælge en løsning, der hedder Waoo Flex. Med Waoo Flex har du mulighed for selv at blande kanaler til din egen skræddersyede TV-pakke. Her slipper du altså for at modtage og betale for kanaler, du alligevel aldrig zapper over til. Løsningen er fremragende til dig, der er kræsen, og som ved præcist hvad du vil se på forhånd.

Hvem ejer Waoo?

Waoo har indtil 2023 hørt under Fibia, som for nyligt er blevet til Waoo. Waoo er et aktieselskab, og er således ejet af aktionærerne.

Waoo driftstatus

Hvis du oplever knas med dine Waoo-produkter, så kan problemer med forbindelsen skyldes planlagt driftsarbejde i dit område. Du kan til hver en tid tjekke denne side ud for at få et hurtigt overblik over aktuelle og kommende driftssager, der kan påvirke dit signal.

Waoo Trustpilot: Se anmeldelser af Waoo

En af de bedste måder at vurdere en ny virksomhed på er ved at kaste et blik på de ting, som de nuværende og tidligere kunder fortæller som selskabet. Dette gælder selvfølgelig også for Waoo – og du finder Waoo’s Trustpilot-side her.

Waoo scorer fremragende på Trustpilot, med 4,7 ud af 5 mulige stjerner. Den høje score matches ikke af nogen anden fibernet- og TV-udbyder i Danmark, hvilket giver et kadot til Waoo. Blandt de mange gode anmeldelser betoner kunderne bl.a. Waoo’s gode kundeservice. De enkelte dårlige anmeldelser betoner til gengæld også dårlige oplevelser med bl.a. kundeservice og forbindelsen. Disse anmeldelser er dog afstikkere, og der er ikke nogen rød tråd på tværs af dem.

Kundeservice

Hvis du vil i kontakt med Waoo’s kundeservice kan du enten skrive til dem via chat på deres hjemmeside, sende dem en mail på kundeservice@waoo.dk eller via tlf.: 70 29 24 44.

Waoo’s kundeservice har åbent mandag til torsdag fra kl. 9.00-16.00, og fredag fra kl. 9.00-15.00.

Opsigelse

Hvis du er kunde hos Waoo, og du ønsker at opsige dit abonnement, så kan du opsige via Mit Waoo på hjemmesiden. 

Alternativt kan du også kontakte Waoo’s kundeservice direkte med din opsigelse. Her skal du enten sende opsigelsen via mail på kundeservice@waoo.dk, eller ringe dem op på 70 29 24 44.

Husk at sende evt. låne-router eller TV-boks tilbage, hvis du har modtaget dette da du bestilte.