Hvis du skal bruge mobilt bredbånd, og Telmore er i dit søgelys, så er du kommet til det rette sted.
Her på siden gennemgår vi Telmores mobile bredbåndsløsninger fra top til tå. Det giver dig et hurtigt overblik, og en bedre mulighed for at træffe en god beslutning. Læs med her, og bliv godt klædt på til at finde ud af, om du skal have mobilt bredbånd fra Telmore.
Overblik: Mobilt bredbånd fra Telmore
Telmore tilbyder et væld af forskellige løsninger, når det kommer til mobilt bredbånd. Herunder har vi listet dem alle, så du hurtigt kan få et godt overblik.
Alment mobilt bredbånd til hjemmet
Hvis du er til den gode, gammeldags (okay, måske ikke HELT så gammeldags!) mobile bredbåndsforbindelse, så har Telmore 3 løsninger til dig. Alle produkter herunder er inkl. en opkobling på 4G-netværket, samt en gratis låne-router fra Telmore.
- 200 GB mobilt bredbånd
Hvis det kun er dig i husstanden – eller hvis I er et par med lavt forbrug. - 500 GB mobilt bredbånd
Til lidt større husstande med et moderat internetforbrug. - 1000 GB mobilt bredbånd
Til når I ikke skal bekymre jer om hvor meget af internettet, I trækker hver måned.
Mobilt bredbånd med 5G og streamingtjenester
Hvis I er til masser af underholdning og hygge i stuen, så skal I overveje en af Telmores samlepakker. Her får I lynhurtigt mobilt bredbånd med 5G, så I kan streame uden knas på forbindelsen. I har også mulighed for at tilkøbe streamingtjenester i pakken for en samlerabat.
- Med 5G: 1000 GB mobilt bredbånd
Inkl. 5G-lånerouter. Til jer, der skal have ekstra fart på det mobile bredbånd. - Streamingpakken: 1000 GB mobilt bredbånd + 4 streamingtjenester
Inkl. 4G-lånerouter + Netflix, Viaplay, TV2 Play og HBO Max. Til jer, der vil have masser af underholdning med i et billgt abonnement. - Med 5G + streamingpakken: 1000 GB mobilt bredbånd + 4 streamingtjenester
Inkl. 5G-lånerouter + Netflix, Viaplay, TV2 Play og HBO Max. Til jer, der ikke vil gå på kompromis med hverken underholdningen eller forbindelsens kvalitet.
De helt små pakker
Hvis du blot planlægger at bruge det mobile bredbånd på sporadisk basis – fx i et sommerhus eller til kolonihaven – så kan du som oftest nøjes med en lille pakke. Dem tilbyder Telmore heldigvis også flere af til meget små priser. Her giver vi dig overblikket.
- Den helt lille pakke: 5 GB mobilt bredbånd
Perfekt til kolonihavehuset eller til din tablet. (OBS! Kræver egen router – du får ikke en router med i købet. Du kan til gengæld få et simkort, hvis du vil bruge abonnementet til internet til din tablet.) - Mellem-pakken: 25 GB mobilt bredbånd
God til sommerhuset, hvor I blot opholder jer en gang imellem. (OBS! Kræver egen router – du får ikke en router med i købet. Du kan til gengæld få et simkort, hvis du vil bruge abonnementet til internet til din tablet.) - Den “store” pakke: 75 GB mobilt bredbånd
Inkl. gratis låne-router. Hvis I elsker at være i sommerhuset, og streame gode film og serier om aftenen.
Hvilket mobilnetværk benytter Telmore?
Telmore benytter sig af TDC NET’s mobilnetværk, som er kåret til Danmarks bedste af Teknologisk Institut for 7. år i træk.
Kan du få 5G mobilt bredbånd hos Telmore?
Ja, du kan godt få 5G mobilt bredbånd hos Telmore. Det kræver dog, at du køber et abonnement, hvor 5G er inkluderet.
Hvis du går videre med et billigere 4G-abonnement kan du stadig opnå rigtig fine hastigheder på den mobile data-forbindelse.
Dækningskort: Her får du god signal hos Telmore
TDC NET har den suverænt bedste dækning i Danmark – så i udgangspunktet skal du ikke bekymre dig om dækningen, når du bestiller mobilt bredbånd fra Telmore. Hvis du alligevel gerne vil have mere syn for sagen, så kan du finde Telmores dækningskort her.
Erhverv: Få mobilt bredbånd til din virksomhed
Telmore har ikke en decideret erhvervsløsning til virksomheder, når vi taler mobilt bredbånd. Deres erhvervsafdeling dækker udelukkende mobilabonnementer og streamingtjenester.
Når det er sagt, så kan du selvfølgelig godt bestille almindeligt mobilt bredbånd til erhvervsmæssigt brug. Her gælder der blot de samme vilkår, og de samme begrænsninger i det månedlige dataforbrug som hvis du bestilte i privat øjemed.
Installation
Det er heldigvis ikke svært at installere mobilt bredbånd fra Telmore. Når du bestiller, så får du enten leveret en router eller et simkort (alt afhængig af hvilken løsning, du har valgt).
Routeren skal blot sluttes til strøm, når du får den – så opretter den selv forbindelse til det mobile netværk. Der er vedlagt en lille manual i kassen med udstyret, som vejleder dig.
Hvis du får leveret et simkort skal du blot putte den i din tablet. Så har du mobilt bredbånd på den.
Driftsstatus
Nogle gange knaser forbindelsen, selvom Telmore er kendt for sit stabile mobile netværk. Du kan altid finde Telmores aktuelle driftsstatus på siden her.
Opsigelse og vilkår
Hvis du har mobilt bredbånd fra Telmore, og du ønsker at opsige dit abonnement, så kan du gøre det på to måder. Enten skal du ringe til dem på tlf.: 70 21 89 00, og melde din opsigelse til medarbejderen. Alternativt kan du sende dem en mail med din opsigelse – læs mere her.
Generelt er der ingen binding på mobilt bredbånd fra Telmore. Til gengæld vil der altid være 30 dages opsigelse – men også 30 dages fortrydelsesret, hvis du skulle fortryde. Husk også, at du skal returnere låne-routeren ved opsigelsen, hvis du fik tilsendt en, da du tegnede abonnementet.
Se øvrige produkter: