Overvejer du at bestille et abonnement på mobilt bredbånd? Og er Greentel i dit søgelys i den forbindelse?
I så fald bør du bruge et par minutter på denne side. Her har vi nemlig gravet alle de brugbare informationer frem om Greentels mobile bredbånd, så du ikke skal til at gøre det.
Vi har samlet et komplet overblik over alle abonnementsløsninger på mobilt bredbånd, som du finder hos Greentel. Vi gennemgår også hvor god dækning du kan forvente at få, samt øvrige vilkår, der er gode at være opmærksomme på som kunde.
Læs med, og bliv klar til at træffe en god beslutning.
Overblik: Mobilt bredbånd fra Greentel
Hos Greentel kan du i alt vælge mellem 6 forskellige abonnementer på mobilt bredbånd. Herunder får du overblikket over pakkerne:
- Mobilt bredbånd 1: 2 GB data
- Mobilt bredbånd 2: 10 GB data
- Mobilt bredbånd 3: 30 GB data
- Mobilt bredbånd 4: 100 GB data
- Mobilt bredbånd 5: 500 GB data
- Mobilt bredbånd 6: 1.000 GB data
Vilkår for mobilt bredbånd hos Greentel
Når du bestiller mobilt bredbånd fra Greentel er der en række vilkår, du skal være opmærksom på.
For det første, så er der ikke inkluderet en gratis låne-router ved bestillingen, som du ellers kan få hos mange andre selskaber. I stedet kan du tilvælge at købe en mobil router, når du bestiller. Her har du valget mellem et par billige 4G-routere, eller en dyrere 5G-router. Du kan også nøjes med at bestille SIM-kortet, hvis du har din egen router, eller hvis du blot vil bruge det mobile bredbånd i en tablet eller en PC med et SIM-slot.
Du kan benytte det mobile bredbånd overalt i Danmark – men der er ingen roaming inkluderet. Hvis du skal til udlandet kan du altså ikke medbringe dit mobile bredbånd på turen.
Mobilt bredbånd hos Greentel kommer uden binding, og der er 30 dages opsigelsesvarsel.
Hvilket mobilnetværk benytter Greentel?
Greentel benytter sig af TT-netværket, som er drevet af Telia og Telenor. Dette mobilnetværk er flere gange blevet kåret som Danmarks bedste af uvildige tredjeparter, der sammenligner de danske mobilnetværker.
Kan du få 5G mobilt bredbånd hos Greentel?
Ja, du kan godt få 5G mobilt bredbånd hos Greentel. Det er dog noget, som du skal tilvælge når du tjekker ud.
Ud over tilvalget skal du også være opmærksom på, at der er to andre kriterier, der er afgørende for om du kan drage gavn af 5G-netværket.
For det første er der routeren, som skal være indstillet til 5G. Det er ikke alle routere, der kan modtage og videretransmittere 5G-signaler. De routere, der kan det, koster typisk lidt mere end almindelige 4G-routere. Du kan vælge at tilkøbe en 5G-router, når du tjekker ud hos Greentel.
For det andet, så skal der også være 5G-dækning i dit område. 5G er stadig en relativt ny teknologi, og 5G-dækningen i Danmark er stadig ukomplet. Hvis du ikke har god dækning med 5G i dit område, så bør du altså overveje at vente med at bestille en 5G-løsning, til du er dækket ind.
Dækningskort: Her får du god signal hos Greentel
Hvis du gerne vil være sikker på, at du kan få et godt signal der hvor du bor, så kan du tjekke Greentels dækningskort ud her. Her kan du både se hvor der er almindelig 4G-dækning, og om du bor i et område, hvor 5G er tilgængeligt.
Erhverv: Få mobilt bredbånd til din virksomhed
Greentel har en erhvervsafdeling, men på virksomhedens hjemmeside præsenteres der udelukkende mobilabonnementer.
Det betyder ikke nøvendigvist, at du ikke kan få mobilt bredbånd via Greentel til virksomheden. Her vil vi anbefale, at du ringer dem op på tlf.: 44 10 10 10, og hører dem ad.
Selvom Greentel måske ikke udbyder specifikke abonnementer på mobilt bredbånd til virksomheder, så er der ikke umiddelbart noget i vejen for, at du medbringer det mobile bredbånd til virksomhedens adresse. Her skal du blot være opmærksom på vilkårene, hvis I er flere medarbejdere, der deler internettet. Så kan dataforbruget nemlig hurtigt komme til at overstige det, der er inkluderet i pakken.
Installation
Det er nemt at installere mobilt bredbånd fra Greentel. Alt, du skal gøre, er blot at plugge SIM-kortet i den enhed, der skal på internettet. Så opretter enheden automatisk forbindelse til internettet, hvis abonnementet er trådt i kraft.
Hvis du har bestilt mobilt bredbånd med en dertilhørende router, så skal SIM-kortet isættes routeren, og routeren tilsluttes strøm. Så er du på nettet.
Hastigheden på det mobile bredbånd fra Greentel afhænger selvfølgelig af hvor godt et signal, der er i dit område.
Driftsstatus
Hvis der opstår pludselige problemer med forbindelsen, så kan det være pga. planlagt driftsarbejde i dit område. Du kan altid tjekke den nuværende og kommende driftsstatus på denne side.
Opsigelse og vilkår
Hvis du ønsker at opsige dit abonnement på mobilt bredbånd hos Greentel, så skal du kontakte dem via telefon. Du fanger dem på tlf.: 44 10 10 10. Du kan også sende dem en mail på support@greentel.dk.
Der er ingen binding på mobilt bredbånd fra Greentel, og opsigelsesperioden er 30 dage.
Se øvrige produkter: