Eesy er et lavpris-mobilselskab, som tilbyder billige mobilabonnementer – og intet andet end det. Virksomheden blev stiftet tilbage i 2020 af Nuuday (TDC), som den dag i dag ejer Eesy.
Det helt centrale koncept for Eesy er billig mobiltelefoni uden øvrige dikkedarer. Hos Eesy får du taletid og data – og det er dét. Ingen underholdning ved siden af, ingen fordelsklubber, ikke noget som helst andet. Fravalget af ekstra services er noget af dét, der er med til at kunne holde prisen på Eesy’s mobilabonnementer nede, og gøre dem ekstremt konkurrencedygtige på pris-parametret.
Eesy er et fuldt ud digitalt teleselskab. Virksomheden har en simpel hjemmeside, hvor farvevalget ganske vist skriger lidt. Udvalget er til gengæld simpelt, og priserne konkurrerer med de billigste på markedet.
Herunder kan du læse mere om Eesy som teleudbyder i Danmark. Vi lister både fordele og ulemper, kaster et blik på Eesy’s Trustpilot-side, og ser hvor god dækning, virksomheden kan tilbyde. Vi giver selvfølgelig også et hurtigt overblik over Eesy’s produkter.
Fordele og ulemper ved at være kunde hos Eesy
At være kunde hos Eesy kommer både med en række fordele og ulemper. Herunder lister vi de primære af begge dele.
Fordele ved Eesy
- Lave priser på mobilabonnementer
- Ingen binding eller skjulte gebyrer ved køb
- Gratis oprettelse
- Simpelt, overskueligt udvalg af mobilabonnementer
- 5G inkluderet i nogle abonnementer
- Fremragende dækning med TDC NET mobilnetværket
- Tilængelig kundeservice fra 8-16 alle hverdage
- Fremragende anmeldelser fra nuværende kunder på Trustpilot
Ulemper ved Eesy
- Ingen fordelsklubber, underholdning eller øvrigt tilknyttet
- Ikke mulighed for eSIM
- Mangler børne- og familieabonnementer
- Udlandsopkald er ikke inkluderet i Eesy’s abonnementer
Eesy – produkter og services
Hos Eesy finder du udelukkende mobilabonnementer – og i et ganske overskueligt udvalg.
Mobilabonnementer hos Eesy
Eesy har i alt 3 forskellige mobilabonnementer, som du frit kan vælge imellem. Herunder lister vi dem alle.
- Det lille mobilabonnement: Fri tale + 50 GB data (inkl. 15 GB roaming i EU)
- Det mellem mobilabonnement: Fri tale + 100 GB data (inkl. 20 GB roaming i EU)
- Det store mobilabonnement: Fri tale + fri data (inkl. 25 GB roaming i EU + 5G)
Når du bestiller mobilabonnement hos Eesy er oprettelsen gratis, og der er ingen binding eller skjulte gebyrer. Nummerflytning er også gratis, og Eesy tager sig af den del.
Du skal være opmærksom på, at udlandsopkald ikke er inkluderet i roaming-pakkerne. Her er det udelukkende data-pakker, du kan bruge af i udlandet.
Hvem ejer Eesy?
Eesy er ejet af Nuuday (TDC), og fungerer som selskabets digitale lavpris-teleselskab.
Eesy driftstatus
Hvis du som abonnent oplever problemer med forbindelsen, så kan det skyldes planlagt driftsarbejde nær dig. Du kan få et hurtigt overblik over nuværende og kommende planlagte driftsforstyrrelser hos Eesy på denne side.
Eesy Trustpilot: Se anmeldelser af Eesy
Hvis du tager et kig på nuværende kunders anmeldelser af Eesy kan man næsten ikke andet end at få et rigtig godt indtryk af virksomheden. Du finder Eesy’s Trustpilot-side her.
Eesy scorer 4,6 ud af 5 mulige stjerner på Trustpilot. Det er blandt de højeste scorer, vi har set blandt udbydere af mobilabonnementer. Og scoren er ekstra god, fordi den netop hos Eesy ikke er fordelt ud over andre produkter end netop mobilabonnementer. Det er simpelthen mobilabonnementerne, som kunderne viser stor tilfredshed med.
Blandt de gode anmeldelser fortæller kunderne bl.a. om Eesy’s høje kundeservice-niveau, de lave priser og den fremragende dækning. Enkelte mindre gode anmeldelser fremhæver Eesy’s manglende informationer på hjemmesiden om, at udlandsopkald ikke er inkluderet i roaming-pakkerne. Det kunne Eesy godt gøre mere ud af at informere om, da det ellers er standard i mange roaming-pakker.
Kundeservice
Hvis du vil fange Eesy’s kundeservice skal du ringe til tlf.: 70 70 33 33.
Du kan også sende Eesy’s kundeservice en mail på hey@eesy.dk.
Åbningstiderne på kundeservice hos Eesy er mandag-fredag fra kl. 8-16. De holder lukket for telefonen og på mail i weekenderne og på helligdage.
Opsigelse
Hvis du er abonnent hos Eesy, og du ønsker at opsige dit abonnement, så skal du kontakte kundeservice på tlf.: 70 70 33 33. Du kan også sende en mail med din opsigelse til hey@eesy.dk.
Der er ikke nogen binding på Eesy’s produkter, og opsigelsesvarslet er 30 dage. Du kan selvfølgelig også gøre brug af din fortrydelsesret op til 14 dage efter første køb – så får du pengene tilbage.