Vi er blevet CO2 neutraliseret

speedtest.dk er glade for at kunne meddele, at vores hjemmeside er blevet CO2 neutraliseret. Det er den gennem initiativet Ingenco2.dk.

Neutraliseringen går godt i hånd med ønsket om at være en miljøbevidst og ansvarsfuld hjemmeside, hvor du kan sammenligne udbydere af bredbånd. 

 

Hvad er Ingenco2 initiativet?

Lad os starte med at præsentere Ingenco2 initiativet, for det kan lyde underligt, at en hjemmeside kan CO2 neutraliseres. Som sådan kan vi ikke ændre på, at servere og computere kræver strøm. Så udledningen af CO2 er uundgåelig, men via grønne klimaprojekter kan man være med til at opveje dette forbrug.

Det er netop hvad Ingenco2 gør med deres initiativ. De starter miljøvenlige og vedvarende klimaprojekter, der medfører CO2-reduktioner, så landets mange hjemmesidejere kan få neutraliseret deres side.

Størrelsen på reduktionerne af Ingenco2.dk vil så afhænge af hvor mange sidevisninger man har som hjemmeside. Vi er rigtig glade for at deltage i et godt og sundt projekt, der afspejler det udtryk vi ønsker for speedtest.dk.

Bekræftelsen på vores deltagelse ser du via ikonet i vores sidebar.

 

En effektiv og troværdig ordning

De fleste danskere kender til sunde og gode projekter, men her er der tale om en effektivt og troværdig ordning. Deres projekter er således blevet certificeret af Gold Standard ordningen, der tidligere blev startet af WWF Verdensnaturfonden.

Af projekter kan nævnes følgende:

  • Vindmøller (vedvarende energikilder).
  • Energieffektive komfurer i Afrika.
  • Bygning af vandboringer.
  • Bevaring af regnskoven.

Altså helt håndgribelige projekter der virkelig gør en forskel for miljøet og belastede områder som fx. Afrika.