TV-pakker hos Stofa

stofa-logo

Overvejer du at blive TV-kunde hos Stofa? Det kan du hurtigt finde mange gode grunde til – og her på siden har vi samlet et komplet overblik til dig.

Stofa har siden 1960’erne leveret solid underholdning gennem TV til danskerne. Og de fortsætter med at gøre det som et af de stærkeste TV-udbyderbrands i Danmark den dag i dag. Læs med herunder, hvor vi har samlet en komplet guide til Stofas TV-pakker.

3 forskellige faste TV-pakker hos Stofa

Hos Stofa kan du vælge mellem 3 forskellige faste TV-pakker. Herunder har vi samlet dem alle, så du nemt kan få et overblik over dine muligheder. 

Bemærk, at det er en forudsætning for at få TV fra Stofa, at du enten er koblet på fibernet gennem Stofa, eller at du kan modtage kabel-TV på din adresse.

Stofas lille TV-pakke:

Med en lille TV-pakke fra Stofa får du 23 TV-kanaler til en fast, lav månedlig pris.

I den lille pakke finder du alt det grundlæggende, der kan levere underholdning og nyheder i massevis. Bl.a. kan vi nævne DR’s kanaler, TV2 HD, TV2 Regioner, TV2 Charlie, TV3 & TV3 Puls, Kanal 4, Kanal 5, Folketinget og meget mere.

Stofas mellem TV-pakke:

Med Stofas mellem TV-pakke får du 35 TV-kanaler til en god månedlig pris.

I Stofas mellem TV-pakke er der fyldt godt i kakkelovnen med masser af underholdningskanaler – samt alt det, du også får i den lille TV-pakke. Her får du bl.a. børnekanalerne Cartoon Network, Disney Channel og Nickelodeon. Du får også Discovery, National Geographic, TV3 Plus, 6’eren og meget mere.

Stofas store TV-pakke:

Med Stofas store TV-pakke får du hele 59 TV-kanaler samt tre streamingtjenester til en pris, de store budgetter sagtens kan holde til.

Her får du alt fra mellem-pakken, samt ekstra TV2-kanaler (Charlie, News, Sport, Zulu m.fl.), TV3 MAX, Investigation Discovery, Viasat Explore, Viasat Nature, Viasat History og mange flere. Streamingtjenesterne, du får med oven i hatten, inkluderer TV2 Play, Discovery+ og Nordic Film+. Kort sagt: Med den store TV-pakke fra Stofa får du leveret så meget underholdning, så det næsten kan være svært at vælge.

VælgSelv: Bland-selv TV-pakke hos Stofa

Stofa tilbyder også en bland-selv TV-løsning – VælgSelv, som de kalder den. Med VælgSelv-løsningen får du både den lille TV-pakke, samt enten 10, 20 eller 30 point, alt afhængig af hvad du betaler for pakken. Med disse point kan du så frit “købe” forskellige ekstra kanaler og streamingtjenester, du ønsker i din bland-selv TV-pakke.

Hver kanal koster mellem 1 og 2 point pr. stk., og streamingtjenesterne koster mellem 2 og 8 point pr. stk. Blandt streamingtjenester kan du vælge mellem følgende:

  • HBO MAX
  • TV2 Play (2 varianter)
  • Viaplay
  • Cmore
  • V Series & Film
  • Discovery+ (2 varianter)
  • Nordisk Film+

VælgSelv er for dig, der er ekstra kræsen, og som kun vil have det, du betaler for. Til gengæld kan det også hurtigt betale sig med bland-selv TV fra Stofa, hvis du sammenligner med prisen for de enkelte kanaler samt streamingtjenester.

Her kan du få TV fra Stofa

For at få en TV-pakke fra Stofa er det en forudsætning, at du enten abonnerer på fibernet gennem Stofa, eller at du har et stik til kabel-TV derhjemme.

Almindeligt bredbånd leverer ikke høj nok kapacitet til at levere TV-pakker – derfor er en fibernet-forbindelse nødvendig. Og det er desværre ikke hele Danmark, der endnu kan nyde godt af fremtidens internetforbindelse. Noget nær det samme kan siges om kabel-TV stikket, der også kun typisk er at finde i boliger, der befinder sig i et større byområde.

Du kan heldigvis hurtigt finde ud af, om du kan modtage TV fra Stofa på din adresse. Alt, du skal gøre, er blot at indtaste din adresse i Stofas adresse-tjekker på siden her. Så fortæller Stofa dig i løbet af 10 sekunder hvad dine muligheder er.

Sådan installerer du Stofas TV-pakke derhjemme

Det er heldigvis ikke svært at installere TV fra Stofa derhjemme. Alt, du skal bruge, er enten et stik til kabel-TV i dit hjem, eller en fibernetforbindelse fra Stofa – der er ingen behov for ekstraudstyr eller flere fjernbetjeninger.

Hvis du har kabel-TV skal du blot føre et kabel fra kabel-TV stikket i dit hjem, og over i dit fjernsyn. Og hvis du har fibernet, så kræver det såmænd blot, at dit fjernsyn forbindes til internettet i dit hjem. Det kan de fleste nyere fjernsynsmodeller heldigvis – men kontakt producenten, hvis du er i tvivl.

Tilkøb Chromecast eller Apple TV gennem Stofa

Når du bestiller en TV-pakke fra Stofa tilbyder de som noget ekstra, at du ganske billigt og nemt kan tilkøbe en Chromecast eller Apple TV gennem deres hjemmeside. Produkterne gøres kun tilgængelige, når du er ved at tjekke ud med en TV-pakke.

At installere en Chromecast eller et Apple TV til sit fjernsyn er smart, da det muliggør, at du kan streame fra din telefon direkte til fjernsynet. Hvis du for eksempel har TV2 Play installeret som app på din telefon, så kan du nemt få det program, du ønsker at se, til at “poppe op” direkte på fjernsynet fra din telefon.

Smartere bliver det ikke – og det er en god ekstra service fra Stofa.

Opsigelse og vilkår

Hvis du allerede har en TV-pakke fra Stofa, og ønsker at opsige dit abonnement, skal det ske via telefon: 88 30 30 30 – tast 2 for opsigelse.

Du skal være opmærksom på, at Stofa har en bindingsperiode på 6 måneder, samt et opsigelsesvarsel på én måned. Du kan selvfølgelig også frit benytte dig af din fortrydelsesret, som gælder 14 dage fra det tidspunkt, du tegner abonnement på TV-pakken.