Denne side er reklamefinansieret

De første offentlige 5G-netværk åbnes af Verizon i USA til næste år

Det næststørste amerikanske teleselskab Verizon, har afsløret deres planer om, at foresøge sig med trådløst 5G netadgang i løbet af 2016. Det vil sige at det lynhurtige mobile bredbånd 5G først vil blive en realitet i USA. Mange spår, at 5G vil blive en stor konkurrent til de nuværende internetforbindelser, som kommer ud via kabler.

5G har 50 gangere højere maksimal båndbredde end 4G/LTE, og har under 10 millisekunder latency, samt kapacitet til at håndtere mange flere mobile enheder på én gang. Man vil derfor for alvor kunne mærke en forskel i kvaliteten, på det nuværende fastnet og mobile bredbånd, sammenlignet med 5G.

Executive vice president hos Verizon siger i en pressemeddelse, at 5G nu ikke længere er en drøm og at den findes i den nærmeste fremtid. Verizon vil dermed sætte en ny æra af innovation i gang, med deres lancering af det lynhurtige netværk næste år.

Planen for 5G

Verizon, Cisco, Ericsson, Nokia, Alcatel-Lucent, Qualcomm og Samsung dannede industrinetværket Verizon 5G Technology Forum i sidste måned, og har efterfølgende lavet udviklerteams for at komme med en aggressiv innovation inden for området. Dette foregik på samme måde i den tidligere udvikling af 4G/LTE, og industrisamarbejdet er derfor afgørende for en hurtig proces, ifølge Verizon. Verizon var også de første til at komme med 4G/LTE netværket, så de har stor innovation inden for dette område.

5G netværket er blevet udviklet i Waltham, som er Verizons udviklingscenter i Massachussetts, og også deres center San Francisco Innovation Center. Verizon og partnerne er blevet enige om, at netværket kommer ud til det offentlige i 2016. Hele budgettet for forskingen kommer op på over 330 milliarder dollars.